Vidensformulering er måden at udtrykke eller at undertrykke viden på.
Jeg ved, men jeg fortæller måske ikke hele sandheden.
Eller jeg kender hele sandheden, men evner ikke at formulere den, så den anden eller andre forstår den.
Eller jeg ønsker ikke at fortælle hele sandheden, men vil hellere dreje den i en for mig gunstig retning.
Det har ofte noget at gøre med den vandrette akse (til rådighed værende kapital) og hedder i den forbindelse ideologi eller f.eks. korruption.
Den vandrette akse er mit privilegium, min særlige platform, min familie, min karriere.
Jeg vil godt betale op til 1% i ulandsbistand, men helst mindre. Min politiske holdning udtrykker min holdning til fordelingspolitik.
I et samfund med politisk undertrykkelse tør jeg ikke sige alt, hvad jeg tænker. Måske bliver jeg udsat for tortur eller trusler herom og tier derfor. Eller jeg siger noget volapyk under torturen, er måske villig til at indrømme hvad som helst.
Selv om jeg kender en indlysende sammenhæng eller kan gennemskue en løgn, er det således ikke sikkert, at jeg tør sige det. Eller også er det mig, som har magten og undlader at sige de forløsende ord.
Hvis jeg ved og gerne vil fortælle, at Jorden er rund, er det ikke sikkert, at der er nogen, der vil høre på mig. Måske er det farlig viden, som jeg kan blive brændt på bålet, eller fængslet for at sige højt.
I mit tilfælde opdagede jeg en ny tænkemåde og kontaktede i den forbindelse et par forlag med et udkast til en bog. Tilsvarende kontaktede nogle af landets fremmeste tænkere. Ingen nævneværdig positiv respons! Så det er altså ikke kun et fortidigt fænomen, det med ikke at blive anerkendt.
Jeg opdagede efter et par år sammenhængen mellem viden og kapital, ikke bare som ideologi, men som et reelt fænomen i ethvert menneskes tilværelse.
Viden skal have et forum at udfolde sig i, et vitalt rum, gerne med flere mennesker. Viden som en samling bogstaver i en tekst er sig selv ligegyldigt. Man kan sammensætte alle bogstaver, udfolde sproget, som man vil. Nogle driver plat på det og bliver ligegyldige ord-ekvilibrister og tjener mange penge på det. Andre indser alvorlige sammenhænge og opfatter det som et kald at formulere deres erkendelse.
Viden findes ikke som noget frit i luften svævende. Viden er altid viden om noget, konkret eller abstrakt, en erkendelse, der har fæstnet sig efter nogen tids undren. Historisk viden er altid rettet mod en socialitet, mennesker der arbejder sammen i en kontekst, måske op i mod naturen, måske mod andre grupper af mennesker, måske mod et stivnet system eller bare en overmagt, David mod Goliat. Viden kan over tid aflejre sig i myter, f.eks. gode og onde magter eller væsener.
Viden er på tilsvarende måde hæftet fast på en nutid, en aktualitet, som altid vil være forbundet med den vandrette akse i figuren. Mange vil benægte en sådan forbindelse eller vil nægte, at den vandrette akse skulle have indflydelse på deres måde at udtrykke sig på. Selvfølgelig taler vi alle ud fra vores materielle virkelighed og de erfaringer, som den har givet os.
Den vandrette akse er albuerum og magt. Vi tiltager os magt eller tildeles den. For nogle er den medfødt. Det er vores status og vores base.
Den lodrette akse handler om lydhørhed eller om at tale for døve øren. Det er vores måde at interagere og interferere på. Det er kommunikation.
Den fysiske bevægelse til og fra arbejdet er umiddelbart noget, der sker på den vandrette akse. Men den berører uvægerligt vore berøring med omverdenen. Sker det i en bil, behøver vi næsten ikke at have kontakt med nogen. Vi kan næsten se bort fra verden. Den er jo også lidt beskidt. Så hellere se den gennem elektroniske kanaler, hvor man er fri for lugtgener og kan afbryde, hvis det bliver for ubehageligt.
Nogle søger oplevelser ude i verden. De er ikke som de fleste, eller også sørger de for at være turister, hvor det ikke bliver alt for naturnært, hvor der på forhånd er sørget for luksus og fravær af fattigdom og nød.
Indflydelse har noget at gøre med, hvor meget man involverer sig, eller hvor meget man bliver involveret. Volvo er latin og betyder: jeg ruller. Hvor meget ruller jeg ind i eller hen imod? Hvor meget engagerer jeg mig?
Der er en tendens til, i de rige lande, at vores hjem bliver vores fæstning. I nogle lande er forskellen mellem rig og fattig markeret med gitre med elektriske hegn og høje mure. Her er afstanden til en social kontekst radikal. Det er en antiglobal tendens eller bevægelse, som har et tilsvar i vores del af verden, hvor isoleringen i stedet er i form af elektroniske signaler, der især transformeres til billeder med lydledsagelse inde i stuerne.
Jeg er bevidst om, at jeg kan være meget kritisk omkring vores adfærd, men der er en god grund til det.
Hvis ikke narcissismen var så fremtrædende, men en altoverskyggende egoistisk adfærd som resultatet, kunne modellen positivt angribes på denne enkle måde:
Et sted hvor vi kan udfolde os
lære os selv at kende
blive klogere på verden
leve et godt familieliv
have et godt arbejde
leve i et godt samfund
med adgang til naturen
glæde os over hver ny dag
og at være sammen med andre
Jeg var i oktober 2011 en dag i en svedhytte ude på Djursland. Vi var 14 mænd, der kravlede ind i en mørk hytte, hvorefter det udgravede hul i midten blev fyldt med gloende sten, hvorefter teltet blev helt lukket, så det blev bælgravende mørkt. Der blev hældt vand på stenene, og rummet blev fyldt med damp.
Ceremonien blev gennemført efter gamle indianske ritualer, der oprindelig blev udført af mayaerne, måske endnu tidligere af nordboerne, der herefter udvandrede via Sibirien til det landområde, som vi i dag kalder Amerika.
En svedhytte symboliserer livmoderen, mørk og fugtig. Her foregik genfødselen gennem 4 forløb, der tog afsæt i de 4 verdenshjørner, de 4 elementer og de 4 livsaldre.
Som indledning vendes interessen mod vore forfædre, og bålet med brænde og sten udformes, så det kan tændes i henh. øst, syd, vest og nord.
Efter sigende skulle man på den måde få kontakt med en mere oprindelig måde at gøre tingene på, som vores civilisation for en stor del har fortrængt. Moderne videnskab kalder det for overtro, når det formuleres, at alt liv udfolder sig gennem de 4 elementer, men er det ikke videnskaben, der er hurtig til at agere bedrevidende?
For mit eget vedkommende havde jeg dagen efter oplevelsen af at have fået mit åndedræt igen. Ceremonien rørte ved noget dybt i mig.
I lighed med New Age bevægelsen, herunder den spirituelle, gør mange den fejl ikke at skelne mellem det potentielt guddommelige i mennesket og en guddommelige faktor, som ikke er menneskeligt iboende, sikkert fordi de ikke ved bedre, eller på deres egen måde er bedrevidende. Derfor sætter de lighedstegn mellem sig selv og deres evne til at være eller blive Gud eller guderne, eller ånden, eller hvad man vælger at kalde den.
Man får, hvad man spørger efter. Sikkert er det, at den ret intense oplevelse ikke eksisterer blandt normale byboere, ikke i nogle af vore mange medier. Den skal opsøges, og mange vil kalde dem for skøre, som gør det. De "normale" er dem, der sætter dagsordenen, tager de politiske beslutninger, fordi de er i flertal. Det er ikke altid heldigt. Man burde gøre mere plads til dem, der spørger ærligt og dybt.