Verdens tag

17/12/11

Vi var 13 personer af sted på turen, der begyndte i Beijing og sluttede i Kathmandu.

Vi fløj med Qatar Airways fra Kastrup til Beijing og hjem fra Kathmandu til Kastrup, og mellemlandede i Doha begge veje.

Turen varede fra den 26. oktober til den 10. november for de 9's vedkommende, mens 4 af gruppen blev i Nepal den følgende uge for at trekke ved Langtang. Alle 13 havde deltaget på en eller flere af See The World's tidligere ture.

Turleder var John Lau Jensen, der siden sidste rejse er blevet medejer af CPT (Check Point Travel) i Århus. Det er hans 4. tur i Tibet og hans 30. tur i Nepal, så erfaringen var vi ikke i tvivl om. Den omfatter også en stor viden om forholdene i Kina, Tibet og i Nepal.

Fra Beijing rejste vi i to døgn med Himmelekspressen til Lhasa. Den blev indviet i 2007 og er verdens højest beliggende jernbane, idet den undervejs kører over et pas på omkring 5000 m. Selv om der i toget skabes en slags trykkabine, der skulle kunne sammenlignes med forholdene i et fly, undgik vi ikke elementer af højdesyge under togturen. Flere tog Diamox, indkøbt hjemmefra, for at modvirke højdesyge.

Det var min første tur uden væsentlige problemer med højden, og det selv om vi satte højderekord. Tilmed klarede jeg højden uden indtagelse af medikamenter. I Tibet kørte vi på et tidspunkt over et pas på 5248 m! Tibet kaldes Verdens Tag, fordi det ligger på en højslette, ofte med en højde på omkring 4000 m.

Selv om vi måske ikke agerer som normale turister, er vi stadigvæk at opfatte som turister, der kommer til et sted, bruger vore kameralinser, og kort efter tager af sted igen. Vi får ikke rigtigt indblik i det kulturelle liv. Men vi snuser til det og oplever det specielle liv omkring klostrene og dermed også noget af det oprindelige tibetanske. Det var et ganske spændende møde med Tibet, som varede omkring en uge i alt. Det indeholdt også et view mod Mount Everest, som vi betragtede fra 5167 m.o.h. Sigtbarheden var helt i top.

Fra Lhasa kørte vi med bus mod sydvest gennem udvalgte byer, især for at se klostre og høre om deres historie. Busturen sluttede i Kathmandu, hvor vi tilbragte et par dage, for de flestes vedkommende et spændende gensyn.