Den kendte Tv-serie Matador blev skrevet med udgangspunkt i denne model fra transaktionsanalysen.
Alle forhold skulle efter sigende være bygget op omkring de forskellige roller, idet mødet med en anden person typisk vil være i form af
forælder-barn, hvor jeg er far eller mor, og du er lille pige eller dreng
eller barn-forælder, hvor jeg er lille dreng eller pige, og du er mor eller far
eller jævnbyrdige voksne.
Tager vi en tilfældig litterær tekst, hvor der indgår replikker, er det ikke svært at finde eksempler på de forskellige typer adfærd. Det er indlysende, hvor vi har de forskellige rollemønstre fra. I barndommen er de logiske og nødvendige. I voksenlivet skulle de måske erstattes af jævnbyrdighed.
En meget stor procentdel af alle forhold bevæger sig i de ovenfor nævnte roller. Fra vugge til grav. Nogle kalder sågar hinanden mor og far i et forhold.
Det er muligt i relationer at bevæge sig uden for de noget monotone roller. Det forudsætter personer, som vil det anderledes, som vil udviklingen, som vil bruge den gode energi til en transformation og en mere indgående forståelse af maskulinitet og kvindelighed. Det kræver en bearbejdelse eller opløsning af både fader- og moderrollen hen imod en moden attitude, tilsvarende en ny måde at være barn på, nysgerrig i stedet for dybt afhængig, åben i stedet for jaloux osv. Det barnagtige skal erstattes af et åbent ansigt. For nogle kræver det måske mange års arbejde med sig selv, hvis viljen vel at mærke er der.
Mennesker, der lider af en tvangsadfærd, oplever ikke denne frihed. De er i stedet deres eget offer og skal formodentlig have hjælp, men mindre offerrollen er selvvalgt, for en bekvemmeligheds skyld, eller af andre årsager.
Hvis man praktiserer tantra, eller på anden måde har adgang til fri energi, er udgangspunktet ikke en 3-delt personlighed, men et menneske i frihed, der møder et andet menneske i frihed. Her er vi i udgangssituationen ikke bundet af normer, men spørger i stedet: hvad kunne du godt tænke dig? og hvad kunne jeg godt tænke mig? Det er ikke rollespillet, der styrer, men lysten til og ønsket om at gøre det godt for hinanden. Jeg indrømmer, at det er sjældent, det forekommer, måske kun momentvis, idet vi alle mere eller mindre er bundet op på nogle forventninger til os selv og hinanden, der sætter grænser for vores adfærd. Men hvorfor skal det være sådan? Lad os dog arbejde for mere frihed og flere muligheder!
I stedet for en 3-delt personlighed, som jo er en fiktion, har jeg handlemuligheder, afhængig af hvad situationen forlanger af mig. Jeg kan være favnende, og jeg kan være restriktiv. Jeg kan være vejledende, og jeg kan være kærlig. Det er ikke som udgangspunkt bundet op på roller.
I den sammenhæng er det afgørende, at begge vil noget med forholdet. Den ene kan ikke bare forholde sig afventende, og efterfølgende kunne sige: hvad sagde jeg! Der skal risiko til. Begge parter skal være indstillet på at vove noget. Hvis det altid er manden, der skal være den aktive, og kvinden, der skal tage imod, bliver hun moderen, som også har muligheden for alternativt at kunne te sig som en fornærmet lille pige. Det er kun rollespil, ikke kærlighed!
At vælge er at ville
Bag ved en vilje er der en drift
Bag ved en drift er der et dyr, der vil manifestere sig
At vælge er at ville noget med livet
Så giv dog dyret lidt spillerum, for katten!