Fremgangsmåden med at afstå fra ejakulation er blevet modereret, efter at jeg i mere end et år har forsøgt mig ud i tantra.
Udsagnet er, at man ikke må få sædudtømning, at man i stedet skal lade energien transformere. Det er for så vidt et godt udgangspunkt. Men aldrig at tillade sig at ejakulere kan afstedkomme psykiske komplikationer. Samtidig kan den ufrivillige sædafgang afstedkomme skamfølelse og en efterfølgende negativ stemning.
Alle har brug for at få udløsning, i en vis forstand at afreagere. "Så gør det og nyd det!" siger Sasja Cobra. Det er et fint svar på noget, som jeg har ledt efter et brugbart svar på mange andre steder.
Derfor er det en god idé normalt at have sex uden at lade orgasmen være ledsaget af sædafgang. Det giver helt nye muligheder, ikke bare med hensyn til holdbarhed, men lige så meget med hensyn til variation og positive muligheder i følelseslivet i det hele taget. Og ikke mindst muliggøres et meget stærkere forhold mellem mand og kvinde, og en stadig udvikling af det mandlige og det kvindelige.
Sædafgangen vil ofte (altid?) være ledsaget af en slags skamfølelse, som opstår i forbindelse med tabet af energi og dermed af selvfølelse. Jeg kan fra det ene øjeblik til det andet ikke tilbyde den samme fascination mere. Spillet er forbi! Jeg er blevet tømt. Derfor dækker vi os til, svarende til beskrivelsen i Genesis. Når vi i stedet tilbageholder ejakulationen, bevarer vi omvendt manøvremulighederne og den positive kontrol, og ikke mindst livsglæden. For nogle er det Don Juan rollen, som stadig er i spil.
Hvis man er bevidst om sammenhængen, ville mange flere agere tantrisk. Der er ingen negative bivirkninger. Det er svært at overbevise dem, der ikke har prøvet det, fordi de identificerer ejakulation med det følelsesmæssige højdepunkt.
Øvelse gør mester, også ud over selve den seksuelle akt. Vi taler om det sensuelle univers, om kærlighedens mange facetter. Vi taler også om større dybde i fællesskabet. Det er klart, at øget bevidsthed hænger sammen med et generelt ønske om at ville noget mere med livet og med sig selv end den normalitet, som de fleste praktiserer.
At miste selvfølelsen er ikke en permanent tilstand. Energien vil langsomt blive bygget op igen. Ifølge Alex Vartman tager det omkring tre uger at lade kroppen helt op igen, hvorefter energien vil søge i nye baner.
Ved kontinuerlige udløsninger, som kan være masturbation, ledsaget af sædafgang, mister personen gradvist al sin energi. Selv om han forfølger fascinationen, som kan være skærmbilleder, er tilfredsstillelsen på den måde kun momentan og kan ikke opbygge en varig glæde, som det gælder for den tantriske praksis.
Ved den sjældne sædafgang ved tantra vil personen nok opleve momentvis tomhed, men vil også kunne forholde sig til sine begrænsninger på en konstruktiv måde, idet energien langsomt vender tilbage.
Det er et stort paradoks, at noget meget privat samtidig er vejen til noget dybt kollektivt.
Vi kan også kalde det et guddommeligt dilemma, som genfindes i alle religioner, aktuelt jo også i kristendommen, der i høj grad baserer sig på Genesis, som er udgangspunktet for denne udredning.
At problemet omkring forlængelsen af den seksuelle akt kan være vanskeligt at takle, vidner de mange problemer omkring incest om. Her er vi helt inde i intimsfæren, ved de tætte følelser mellem mennesker. Incest er at forgribe sig på sin egen familie, et misbrug af de intime følelser, som vil være i alle familier, som positivt vil kunne udvikle sig til gode og respektfulde relationer. Når de ikke håndteres respektfuldt, er det selvfølgelig et udtryk for en brist i den menneskelige karakter.
Religiøst kan vi vælge individuelt at tale om synd og kollektivt om arvesynd, men det er for nemt med vore dages viden om de menneskelige muligheder, som ikke alle føler et ansvar for at udvikle konstruktivt.
Udvikling af relationer er i øvrigt ikke kun et spørgsmål om berøringer og den måde, vi kigger på hinanden på. Det handler også om den måde, vi spiser på, kvaliteten af den mad, vi spiser, vores samtaleform, vore vaner i det hele taget omkring tidsfordriv osv.
Mennesket som individ og som væsen har igennem historien levet i en barsk hverdag, måske med et hårdt arbejde, med fattigdom, med dårlige boligforhold og så videre. Så vi kan vel godt forstå de guddommelige bud som en beskyttelse af de intime sider af menneskelivet, idet individet holder op med kun at reagere instinktivt eller dyrisk, og får bevidsthed og sprog.
Som så ofte før, når jeg udtaler mig historisk om evolutionen, foretager jeg nogle enorme spring. Men grundlæggende er det korrekt, at vi først i nutiden har nået et niveau, socialt, materielt og forståelsesmæssigt, hvor vi kan se tilbage på menneskets udvikling med en stadig række af mangler. I dag har vi muligheden for at stå frit og fokusere på menneskelivet som et potentiale, hvor vi tidligere har skullet tolke det i religiøse termer eller i andre mere ufuldstændige begrebslige former.
Hvis vi vil udvikling, skal vi ned af piedestalen og være helt jordnære omkring vores status. Vi skal også væk fra skrivebordet, som er det normale sted at vurdere den skrevne tekst, men jo ikke det normale sted at dyrke sex. I den forbindelse skal vi også lære at tale om sex som andet end noget lummert, der foregår i det skjulte.
At vi i dag er bedre stillet end generationer før os, betyder jo ikke, at vi undgår problematiske følelser og situationer, hvor det kan være meget vanskeligt at tage de rigtige beslutninger. Sådan er livet! Men samtidig vil et øget fokus på menneskelivet som noget positivt gøre valgene lettere.