Sex! Det gider vi ikke høre om! Hold det for det selv!

Eller vi har sex. Sproget omkring seksualiteten er ikke særlig veludviklet, lige så lidt som de ord, vi bruger om vore kønsorganer eller genitalier. Der knytter sig rigtig mange tabuer til disse steder. Hvis det er rigtigt, at et gennemsnitligt samleje varer 5 minutter og 24 sekunder, hvad nogle påstår, forstår man måske godt, at sproget omkring det ikke er specielt nuanceret. Hvis man oven i købet gør det, når man er træt, kan bevidstheden og ordene omkring det vist ligge på en meget lille hylde.

I virkeligheden er det meget enkelt, og bør sprogligt også være det. Tiden arbejder vist også for et stadig større naturlighed. Der har været meget fniseri omkring seksualiteten, alternativt et perverteret sprogbrug. Begge kan være en barriere for den naturlige erkendelse. Hvor skulle nøgenhed og de gode og ømme berøringer ikke kunne omtales med humor eller i et direkte ordvalg? Hvorfor krukkeriet?

De alt for hurtige udløsninger og den efterfølgende fortrængning af skamfølelsen i vores kultur kan meget vel være en del af svaret.

Det er formodentlig også årsagen til forbeholdenhed i stedet for at kunne give og at møde verden direkte.

Giv seksualiteten et sprog

Ligesom rockmusikken gennem sin usproglighed gennemtrængte alt og brød med alle tabuer ved sin fremkomst, kan seksualiteten gøre noget tilsvarende.

Efterfølgende blev rockmusikken kultiveret. Kvinderne holdt op med at skrige. Måske blev musikken også mere kedelig, eller havde i hvert fald ikke den samme gennembrudskraft.

Noget tilsvarende gælder den seksuelle oplevelse. Den vil også nemt kunne blive kedelig og lidt ligegyldig.

Men god sex kan være elektrisk. Og momentvis være det igen, hvis den får lov og tid.

Gamle vaner kan med ét blive historie, hvis et menneske oplever et gennembrud. Det kan være en ny kæreste. Det kan være en særligt karismatisk person. Der vil nok være en tendens til gentagelse af fortiden, når det igen bliver hverdag. Det afhænger ikke kun af styrken af det ny, men lige så meget formen af det gamle. Og ind imellem har vi så den personlige motivation til at vælge det ene eller det andet, eller en blød mellemvej.

Hvad blev der af ungdomsoprøret? Meget blev en gentagelse af fortiden, bare med en lidt anden klædedragt. Det blev til du i stedet for De. Det blev til løsere tøj. Meget blev ændret. Men meget forblev sig selv, forstået som en skuffet gentagelse.

Og så var der alle de nye fænomener, som blev et emne for ny indtjening, markedsføring og retoucherede billeder.

Sex som porno

Vores kulturelle adfærd tilskynder til den hurtige udløsning, hurtig penetration og friktion, alternativt med hånd eller mund. Alle pornofilm er skåret efter denne meget variationsfattige fremgangsmåde. Fuld fart frem, munden holdt i lidende positioner, samtidig med at kvinden penetreres i alle mulige huller, oralt, analt og i skeden.

Jeg er fundamentalt imod en sådan præstationsorienteret tilgang til menneskekroppen, uanset hvilket køn der fokuseres på. Pornoindustrien optager helt bevidst film med henblik på masturbation, tidsmæssigt fastholdt så længe det normalt tager at give sig selv udløsning. Det er nok mest en maskulin foreteelse.

Alternativet er at anerkende sex som noget glædeligt, som kan være givende for begge parter, uden brug af kunstige billeder eller legemsdele. Oven i købet kan der skabes et rum med plads til sprog og kærlighed. Men det forudsætter to personer, som kan lide sig selv og hinanden, som også er indstillet på at bruge tid på at give og at modtage. Der skal være plads til variation og også plads til sprog.

Mit fokus på det seksuelle vil nogle opfatte som overdrevet, men det er omkring sex, at de fleste tabuer er indlejret, omkring forholdet til vores krop. Så længe vi ikke vil indse det, vil alle samtaler bære præg af, at noget ikke blev løst. Samtidig er mit udgangspunkt rigtig godt, hvis man som par eller alene vil positivt i gang med livet, forudsat jo, at tabuerne ikke knuger personen. Så er andre måder formodentlig bedre.

Tilbage