Formålet med at købe og bo i hus er samleje
Formålet med parforhold er samleje
Så enkelt er det
Derfor et det også vigtigt at gøre det rigtigt og at bevare den gode energi sammen
Hvis man gjorde det, ville der blive lidt mindre run på supermarkedernes kasseapparater
og mere kvalitet i det hele taget i det, man foretog sig
Samleje er jo ikke bare pumpebevægelser.
Det er samme leje, at dele seng sammen, at kunne ligge sammen, at være tæt på hinanden i fælles rum. Det er også at give plads til hver især.
Det er at nyde hinandens nærvær, kærlighed som berøring, men også som hensyn og tilstedeværelse. Det er at glæde sig til igen at se hinanden.
Det er sammen at bygge noget i enighed, at lytte, at tillade den gode energi at komme til orde.
Tænk engang tilbage på dengang forholdet begyndte.
Forelskelsen var dynamikken. Favntaget var fornøjelsen. Og hvad kæresten kunne finde på af skønne ting. Vi var tiltrukket af hinanden.
Hvorfor var det lige, det forsvandt? Energien der blev væk? Sangen om Larsen?
Hvorfor blev det træls? Kunne det have været undgået?
Var der noget med, at det hele gik op i praktiske gøremål?
Og at man begyndte at kigge på andre personer af det modsatte køn?
Og at det var forbudt. Man skulle i hvert fald ikke vise det, og kun tale om det til kolleger og andre på behørig afstand af ægtefællen.
Julefrokoster og andre begivenheder var en kærkommen lejlighed til at i det mindste bare afprøve et alternativ.
Tilbage til mit udgangspunkt. Samleje er grundlaget, den bagved liggende dynamik. Meget bedre end onaniens udløsning.
Men alligevel ophørte interessen.
Energien forsvandt, og dermed gnisten.
Man kunne da godt lige tage sig sammen til at sige nogle søde ord bagefter. Og være nøgne under afvaskningen på badeværelset.
Hvis man nu kunne få den seksuelle energi tilbage, var det så ikke et forsøg værd?
Reetablere dynamoen bag ved den oprindelige livsdrift!
Blive fri for at søge ud efter nye måder at løse den tabte gnist! Hele tiden at forvente det umulige af andre.
Til gengæld at håbe på det mulige af min partner. Blive gladere som person både alene og sammen.
Der skal også være to til at provokere hinanden. Og det er nødvendigt, hvis livet skal opretholdes og udvikles.
Vi vænner os til, at vi skal tage på hinanden med fløjlshandsker, efterhånden som det sjove forsvinder.
Samtidig indtræder vanen med høflighedsfraser, men også irritationsudbrud.
Så bliver der simpelt hen et hul, som bliver mere og mere nonverbalt og ender med graven.
I dyreverdenen er der et 4-delt forløb: kurtisering - parring - redebygning - yngelpleje. Nogle dyr forbliver monogame resten af livet.
Samlejet i menneskenes rige skal findes i de to midterste forhold. Vi fortsætter med at have sex med hinanden, selv om vi ikke længere skal have børn.
Dyrenes adfærd er instinktiv og en del af evolutionen.
Der hvor vi bevæger os uden for naturens evolution, er i kulturen, hvor bevidstheden tillader os at kigge tilbage på vores grundlæggende adfærd og korrigere om nødvendigt, i hvert fald at forstå. Tilmed har vi sproget og handlingens frihed. Så vi er priviligerede!
Tilbage til den oprindelige argumentation omkring min påstand øverst på siden:
Det er helt normalt at bygge en masse praktisk omkring det seksuelle, først og fremmest fordi det som udgangspunkt er energi, der kun kan leve i en krop, og denne krop har brug for mad og drikke og restitution.
For at få en stabil hverdag skal der tjenes penge og holdes hus. Der er et samfund, der stiller krav, og som også giver tryghed og sikkerhed.
Der er relationer, der skal vedligeholdes. Der er masser af praktiske gøremål. Meget ofte sker der det i vores samfund, at det seksuelle glider helt i baggrunden og måske kun er aktivt i nogle minutter et par gange om ugen. Det er vanens magt. I flere århundreder har seksualiteten skullet fortrænges, enten fordi samfundet har undertrykt den, eller fordi arbejdsbyrden for de fleste har været for stor til, at kroppen har kunnet generere lyst til eller behov for andet end et hurtigt knald.
I nogle samfund er homoseksualitet forbudt, engang forbundet med dødsstraf. Afvigende seksualitet er i tidens løb blevet straffet hårdt. Utroskab har uden videre bevirket, at det har været tilladt den forsmåede partner at dræbe de elskende, hvis de blev overrasket i den seksuelle akt.
I dag har vi friheden til at søge det oprindelig grundlag for at være og leve som de skabninger, vi nu engang er. Men det er et fåtal, der er tiltrukket af tanken. Stort set alle er koblet op på et autoritetskompleks, som jeg gang på gang må undre mig over.
Selv personer, der søger det alternative, næsten klæber sig til et begrebsapparat, som en guru eller en anden autoritet formulerer.
Derfor er jeg undertiden meget direkte i mine formuleringer. Nogle skal kunne udtrykke sig bramfrit og uden at tage alle mulige hensyn.
Den positive regression, idet vi nu forestiller os, at vil vil tilbage til de positive oplevelser efter et voksenliv i trivialitet, går via parforholdets begyndelse, men også tilbage til min egen barndom. Det er en reformulering af livet, hvor de oprindelige værdier skal i fokus.
Hvad bruger et barn tiden på? Hvordan udfolder det sig i rummet? Kønsroller udformes i de tidlige barndomsår. Hvis ønsket er at blive glad igen og være sig selv, skal man tilbage og finde ud af, hvad man bliver glad af. Hvad giver mening? Hvad er til gengæld ligegyldigt, selv om voksne kan bruge al tiden på det?
Det er tiden før seksualiteten, som vi skal have fat i, hvis vi vil ændre på den seksuelle adfærd. Det er bl.a. det præstationsbetingede, og at noget skal afsluttes næsten før det er begyndt. Det er også nysgerrigheden og de frække bemærkninger, eller de frække forslag. Hvorfor skal sex være kedeligt? Eller tvangsmæssigt? Hvorfor skal det altid gennemføres på den samme eller meget få og forudsigelige måder. Hvorfor kun genitalierne? Og hvorfor kun når mørket falder på, og vi er trætte?
At gå baglæns i tid er også at forholde sig til reaktioner på magt. Hvornår krøb man sammen af skræk, eller turde ikke andet. Hvad er så en bedre reaktion? Magten kan have været udført af en forælder, men jo også af samleveren. Så et bedre sexliv handler også om at bryde med magtstrukturer. Bare lige for også at få det aspekt med.
Parforholdet eller ægteskabet er fra gammel tid den ordning eller institution, der tager hånd omkring børneopdragelse. Sex har som formål at tilvejebringe børn og at kunne videreføre slægten. Bort set fra den funktion og så den almindelige anerkendelse af, at sex er dejligt, er der ikke brugt mange ord på seksualiteten som kilden til liv og fastholdelse af livsgnisten.
Siden ungdomsoprøret har der været turbulens omkring seksualtiteten, først i form af troen på fri sex med hvem som helst. Så fulgte fotografer og filmproducenter, først som morsom og frigørende sex, , siden en omfattende pornoindustri, hvor især hankønnet har masturberet til meget forudsigelig og kynisk sex i de elektroniske medier. Så blev det tid til sexologer en masse, som hver især give gode råde til fornyelse af seksuallivet, bl.a. med anvendelse af dildoer i alle mulige former og farver.
Der mangler stadig en grundlæggende forståelse af seksualitet som drivkraft og generator af glæde. Så længe tantra fortsætter i en spirituel terminologi, har den ikke begreberne til en kulturel transformation, som er mit anliggende.
For mig handler alt om hverdag, ikke laboratorieagtige forsøg, som jo er hvad der foregår på kurser. Det kan bestemt være fint nok og en god indgangsvinkel, men det bliver altid hverdag igen. Her er det afgørende vigtigt at slå fast, at tantra ikke bare er sex. Det er en måde at udfolde livet på.
Hverdag er at nærme sig et kropsligt panser
Hverdag er at bruge seksualiteten positivt
At nærme sig en forståelse af orgasmens funktion
At forstå livet, mens det bruges, og respektere dets fremtrædelsesformer
Sammen eller alene: nærm jer det elektriske, men
altid så stille, at I kan styre det!
Kropsfortrængninger, måske især de anale, har det med at indtræde pludseligt, og så er der bare lukket.
Den stille tilnærmelse åbner for andre oplevelser i kroppen, nogle tydeligvis fortrængte.
Men sideløbende eller samtidig bliver der også plads til den fylde, der skaber glæde.
Nogle gange får man mest ud af det sammen. Andre gange er det skønt og lærerigt alene. Uden at sprøjte!
Når der bliver skabt tillid, skal du vise din kæreste, hvad du gør alene. Stadig uden at sprøjte! Så I bevarer energien sammen!
Det kan meget vel give et fælles rum med endnu mere intensitet.
Udgangspunktet er jo et leje sammen. Derfor skal der også være plads til individuel udfoldelse.
Tag teten, hvis situationen indbyder til det, og du kan gøre en forskel!
Søg altid det konstruktive samvær.
Lad dig overraske og overrumple, hvis din kæreste vil noget med dig, og nyd det!
Giv altid plads til pludselige indskydelser, og lad tingene udfolde sig selv!