Startside
Verdens tag
Nepal
Indien
Peru
Vietnam
Cuba
Mellemøsten
Egypten
Europa
Diasshows

    

Indien 2003

Vi var 15 af sted i 14 dage og 5 den sidste uge. Det var en oplevelse for sjælen. Natur og kultur var så meget anderledes, end vi var vant til. På senere rejser har vi ikke kunnet lade være med at tænke tilbage på denne skelsættende rejse. Billedet stammer fra Rotang passet i den indiske del af Himalaya.

Egypten 2005

Søren Giversen var rejseleder. Med sit mangeårige forskerarbejde i Egypten har han stor viden om landets historie. Egypten var et af de lande, hvor kristendommen først slog igennem som religion. Her opstod det første munkevæsen. Det egyptiske storrige med pyramiderne var naturligvis også genstand for vore besøg. Turen varede en uge.

Sydamerika 2005

Inkariget var temaet for turen. De første 14 dag opholdt vi os i Andesbjergene, også da vi sejlede på Titicacasøen i sivbåd. Den sidste uge var vi en mindre gruppe, der rejste ned langs Stillehavskysten fra Lima til Arequipa.

Nepal 2006

Vi var i Nepal 12.-31. oktober 2006. Turen var tilrettelagt med henblik på trecking i bjergene det meste af tiden. Pga snefald og kulde valgte vi at bruge de sidste dage på en safaritur i det sydlige Nepal, hvor dagtemperaturen lå på omkring 30 grader. Desuden opholdt vi os nogle dage i Katmandu.

Cuba 2008

Turen til Cuba var meget anderledes end de foregående ture. Det var det første land uden for Europa, hvor religion ikke spiller en fremtrædende rolle. Samtidig er det et land, hvor den oprindelige befolkning af indianere er udryddet og erstattet af en blandet befolkning, bestående af især efterkommere af spanske conquistadorer og de slaver, som de hentede i Afrika.

Vietnam 2009

Vi rejste fra nord til syd, fra Hanoi via Halong Bay, Hué og Hoy Ann til Ho Chi Minh City eller Saigon og derfra videre til Mekong Deltaet. Vietnameserne er et meget venligt folkefærd, som har lagt Vietnamkrigen bag sig, selv om de stadig lider under følgerne.

Mellemøsten 2010

Turen begyndte i Beirut. Herfra kørte vi via Bekaadalen til Damaskus. Efter et par overnaninger gik turen videre til Golan-højderne og senere Jerusalem. Vi beøgte palæstinensere på Vestbredden. Således oplevede vi den aktuelle problematik både fra israelitisk og fra arabisk side.

Tibet 2011

Med start i Beijing tog vi Himmelekspressen til Lhasa. Herfra gik turen med bus til udvalgte destinationer i Tibet, inden vi afsluttede turen med et par dages gensyn i Kathmandu.

Startside | 4-delingen som ny tænkemåde | Rejsebilleder

Dette Websted blev sidst opdateret 17. november 2011