Jeg har det nok ligesom Søren Kierkegaard: noterne har det med at svulme
op, og mange gange indeholder de emner, som uden problemer kan læses
uafhængigt af den øvrige tekst. Det opfatter jeg bestemt ikke som en
svaghed. Tværtimod friholder de udgangsteksten for en masse bisætninger, der
kun vil forvirre læsningen og de pointer, som de ovenstående afsnit hver
især udtrykker.
Meget af teksten repræsenterer ny erkendelse også for mig, hvor hemmeligheden nok er, at jeg bruger 4-delinger. Her dukker der typisk nogle ukendte aspekter eller elementer op, eller der efterlades en skepsis ved den første eller anden formulering, der tvinger mig til at vende tilbage og reformulere. Her dukker så også tilføjelserne op og bliver til fodnoter. Det er rimeligt at sige, at 4-delingen åbner for nye problemstillinger.