Man er nødt til som menneske at have en moralsk platform. I vores samfund hælder de færreste til en religiøst funderet tro på tilværelsen. Derfor må fundamentet være baseret på en individuel oplevelse af livet som noget særligt.
Det er ikke alle, der tænker på den måde. Mange mennesker har et diffust fundament baseret på nogle normer. Andre tænker måske slet ikke og lader fjernsynet bestemme hjernens input.
Så er der en meget stor gruppe, der, med udgangspunkt i et parcelhus af og til filosoferer over, at vi er, som vi altid har været, og at tingene dybest set ikke kan være anderledes. De udtrykker sig på den måde, fordi de altid har levet i og set verden fra et parcelhus.
Men hvis man af og til gør sig nogle tanker om tilværelsens mangfoldighed og livets muligheder, går en tur f.eks. og lader vaner være vaner - eller bare spø'r sig selv, hvad meningen mon er med livet - så vil mine tanker kunne supplere en sådan åbenhed.
Med denne påstand vanskeliggøres enhver form for prognosticering eller fremskrivning, som er den normale måde at betragte fremtiden på.
Der er ikke noget i vejen med at kigge fremad i lyset af fortiden, men sandsynligheden for, at det holder stik, er ikke speciel stor. Der kommer altid noget i vejen.
På samme måde er analyser af fortiden altid begrænset af de øjne eller de analyseværktøjer, der anvendes.
Måske er der kun en håndfuld unikke oplevelser, som en person med glæde tænker tilbage på, f.eks. noget, der bragte nye tanker eller perspektiver på banen. Jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at det, f.eks. ved livets afslutning, var netop disse oplevelser, der i særlig grad gjorde det værd at leve, eller som gav livet mening, som måske også gav det en ny drejning.
I gamle dage var der mere ro på. I går lignede i dag. Der hvor man blev født, blev man også med stor sandsynlighed gift, og mange blev også begravet i samme by.
Der er mange grunde til, at det ikke længere forholder sig sådan. Globalisering er en helt indlysende.
Det betyder også, at mennesker mange gange har hvert sit verdensbillede, fordi de modtager input mange steder fra, ikke mindst fra Internettet og fra Tv.
I gamle dage var viden organisk forankret, som ud over tryghed også medførte konservatisme. I dag kan man nogle gange være skeptisk med hensyn til, hvor dybt de nye verdensbilleder stikker. Der kan være grund til bekymring, når egoismen tager over. Måske er der en balance. Man kan sagtens blive i tvivl, men overraskes heldigvis af og til over unge menneskers vid.
Øvelsen er at være sig selv på en god og naturlig måde.
Den kropslige tilstedeværelse -
Den verbale adfærd -
At give plads til livsglæden. Hvorfor skulle vi ellers være her?
Hvilket skønt udtryk!
I min barndom blev det brugt formanende, moralsk. Der var steder, vi ikke måtte gå. Der var kammerater, vi skulle undgå. Vi skulle kunne være os selv bekendt. Det var et overjeg, som overvågede, at vi fulgte dydens smalle sti. Hænderne skulle holdes oven på dynen, når vi skulle sove.
At kendes ved mig selv. At være mig selv bekendt. Ret beset er det et rigtig godt udtryk.
Kan jeg kendes ved mig selv? Gu’ kan jeg så! Fordi jeg vil! Fordi jeg insisterer på livet! Fordi jeg tør være åben over for mig selv. Fordi jeg tør og vil kende mig selv! Fordi jeg har oplevet glæden ved det.