Springet fra at elske mig selv til at elske min næste som mig selv går gennem at elske min(e) nærmeste.
Mødet med et du bevæger sig fra det rene og arketypiske rollespil, hvor du er mor og far, til et lige forhold, hvor jeg møder du, uden roller.
Forløbet kaldes også individuation, og det udtrykker en personlig udvikling fra afhængighed til møde i frihed.
Du udfylder i det udviklede menneske ikke et behov med forventninger og skuffelser, men nogle åbne muligheder.
Kær lighed er at mødes som dem vi er og ikke nogle roller, som vi læner os op ad.
Vejen og udviklingen går for de fleste gennem rollespillet, også for dem, som vil udviklingen til et mere helt menneske.
Hele mennesker indeholder både noget mandligt og noget kvindeligt og arbejder med integrationen, både alene og sammen.
Kærligheden til mig selv er utænkelig uden forholdet og dermed kærligheden til andre.
Jeg bliver født at en kvinde og er fra begyndelsen afhængig af andre, henvist til kærligheden fra andre.
I praksis vil forholdene altid være sammenvævede, med mindre jeg isolerer mig som eneboer.
Da alle har brug for at være alene af og til, kan disse perioder jo bruges som udgangspunkt for dem, som altid vil insistere på fællesskabet.
At kende mig selv er et godt udgangspunkt for at kende andre, for empati og forståelse for detaljerne i menneskelivet.
Hvis livet altid var sammenvævet med andre, ville individualiteten kun titte glimtvis frem, og det ville næsten være illusorisk at tale om et jeg.
Med et "jeg" og et "du" adskiller vi os fra dyreriget med bevidsthed hver for sig, med mulighed for også at udvikle tanker og liv hver for sig.
Næste gang vi mødes som "du" og "jeg" har vi måske flyttet os i forhold til sidst. På den måde kan vi berige hinanden.
Til daglig lever vi i hver vores verden med andre mennesker og mødes, hvis vi bor sammen, efter arbejde og kan der leve i vores fælles verden.
Planterne har slået rod og vugger sammen i vinden. Det er ren væren.
Dyrene har bevægelsesfriheden og kan flytte sig fra sted til sted. Benenes springkraft er koordineret af refleks og instinkt.
Dyrene flytter sig for at overleve og at søge føde. Det er en avanceret tilpasning til skiftende omgivelser.
Mennesket indeholder elementer af både plante- og dyrerige, men har desuden tankens frihed og kan skabe kulturen, hvorved det frigør sig fra den umiddelbare bundethed til naturen.
Den individuelle refleksion tillader desuden en personlig udfoldelse og en forståelse af at være et levende væsen. Det er unikt.
Denne forståelse af mennesket i en global kontekst indeholder kimen til næstekærlighed.
Vi har muligheden for at forstå vores egen rolle og agere i det nu og den position, hvor vi er placeret.
Vi kan gøre livet bedre for os selv og hinanden, hvis vi vil det.