![]() |
||
17/12/11 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
|
Vi var 11 personer af sted i Mellemøsten fra den 1. til den 10. november 2010. Det var den hidtil mindste gruppe på vores 6. rejse i See the World regi. Det eneste nye ansigt var Rasmus på knap 20, Stigs søn, der var stødt til gruppen med få timers varsel i studiemæssigt øjemed. Turen gik igennem byer og lande, hvor det i hvert fald ikke er normalt for turister at rejse. Turistrejser og studierejser foregår for de fleste enten i de arabiske lande eller i Israel. Vores tur indeholdt følgende destinationer ud over Billund og Frankfurt: Beirut - Baalbeck - Damaskus - transit Jordan - Golan - Det Døde Hav - Jerusalem - Ramallah - Betlehem - Jerusalem - Tel Aviv. Turleder var Stig Matthiesen, der som journalist har et stort kendskab til området. Han havde allieret sig med sin kollega Lasse Ellegaard, som vi mødte i Beirut, og som fulgte med os til Damaskus. Desuden fik vi meget kompetent guide fra forfatteren Jesper Berg og hans samlever Dana, der begge lever i Damaskus. Både i Golan-højderne, i Ramallah og på Oliebjerget hørte vi fortællinger og vurderinger fra lokale grupper og personer. Vi oplevede kontrol og militær med skarpladte geværer i gaderne og på
flere kontrolposter under transporten. Grænsepassager var
et kapitel for sig
selv.
Området er arnested for verdens tre store monoteistiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam. Men Mellemøsten er også der, hvor den tidligste civilisation opstod. Herredømmet har skiftet mange gange igennem historien. Til højre ses det Ottomanske Rige omkring 1920. Få år efter var det af sejrherrerne i 1. verdenskring delt i bl.a. Syrien og Transjordanien. Staten Israel blev tilvejebragt ved FN's hjælp i 1948. Fra begyndelsen har naboerne i alle retninger fra landsiden været modstandere, og kampene mod de arabiske lande har stået på lige siden. 6-dages krigen i 1967 var en vigtig milepæl, hvor Israel tiltvang sig et overtag. Kampen om territorierne er endnu ikke slut. Senest har Israel bygget en mur omkring Vestbredden efter årtusindskiftet, samtidig med at israelske bosættere bliver flere og flere netop på Vestbredden. Situationen er til stadighed et varmt emne i storpolitikken med USA som en vigtig medspiller. Der er ro i området i øjeblikket, og vi følte os på intet tidspunkt utrygge ved at være der. Tværtimod oplevede vi charmen i de gamle bydele, deres forskellige kulturer til trods.
Dette Websted blev sidst opdateret 18. november 2011 |