Ved hver passage i de arabiske lande måtte vi lægge bestikkelse for at undgå kontrol. Bestikkelse er simpelt hen en del af toldernes løn. De var ikke altid tilfredse og måtte så have lidt mere. Ved paskontrol måtte vi hver gang vente meget længe, som om de nød at have magten og kontrollen og derfor trak tiden.

Der er ingen grænseovergange mellem Syrien og Israel. Derfor kørte vi transit gennem Jordan, mod Amman, hvis nogen spurgte. Man må ikke sige navnet Israel på de kanter. Derfor skulle vi, hvis vi blev spurgt, fortælle, at vi var på vej mod den jordanske hovedstad. Det var også aftalen med den person, som ejede minibussen, som vi kørte med.

Som det kan ses på kortet til venstre, er der to grænsepassager mellem Jordan og Israel mod nord: Jordan River (1) og Allenby Bridge (2). Vi kørte mod Allenby Bridge via Amman. Uofficielt ville vi gerne over passagen ved Jordan River, hvorved vi ville spare mange kilometer og dermed timer på vej mod Golan, nord for Genezareth Sø, hvor Tiberias er vist på kortet.

Efter grænsepassagen mellem Syrien og Jordan lykkedes det Stig at overtale chaufføren til at køre mod Jordan River. Men så let skulle det heller ikke være! Ved en kontrolpost tæt ved grænsen til Israel blev vi sendt tilbage til den nærmeste by, fordi en syrisk bus ikke må køre til grænsen fra Jordan. Altså fandt vi en jordansk bus til den tur. Herfra skulle vi så med taxaer til Israel, hen over Jordan-floden, da heller ikke jordanske busser må køre ind i Israel. Taxaerne er stationeret ved grænsepassagen til det samme formål.

Der må ikke være israelske stempler i passene, når man rejser i landende rundt om Israel. Derfor får man ikke lov til at rejse den modsatte vej af vores.

Også i Israel er bevågenheden stor. I Tel Aviv lufthavn var vi igennem vist nok 7 kontrolsteder. Undervejs blev et par af os forhørt om vores færden i de omkringliggende lande, hvor stemplerne i passene var udgangspunkt for spørgsmålene. Om vi havde boet privat? Om vi havde modtaget gaver? Om vi selv havde pakket kufferterne? Jeg skulle endda fortælle, hvad jeg havde lavet i Egypten i 2005.

Mistroen er - med en vis ret - velbegrundet, men der indgår altså også paranoia i deres overvejelser. Og i den arabiske verden er kontrollen indhyllet i bureaukrati og korruption.
 

Tilbage