Golan

17/12/11

Startside
Op
Majdal Chams
Druserne

 

Under 6 dages krigen i 1967 blev Golan-højderne okkuperet af Israel. Det havde tidligere været syrisk område. Dengang var der 220 landsbyer i Golan. I løbet af 2 måneder blev alle pånær 5 ødelagt med bulldozere af Israel. De 5 resterende ligger alle i den nordlige del op mod Syrien og Libanon.

Før 1967 kunne syrerne fra Golan skyde ned på kibbutzerne. Det var i hvert fald et israelsk argument for at angribe.

I dag er den største strategiske betydning Israels vandforsyning. Vi var rundt at se området omkring en af de store søer. Den er næsten blevet tømt for vand. Samtidig er der israelske bosættelser, der lægger beslag på noget af landbrugsjorden.

Israel har tiltvunget sig førsteret til vandet, bruger 70% selv og sælger resten til druserne til en pris, der er tre gange dyrere.

Druserne, de oprindelige beboere, er dygtige æbleproducenter. De har oplevet, hvordan israelerne en overgang skød huller i deres vandtanke.

I området over mod den syriske grænse er der lagt landminer. Selv inde i byerne er der minerede områder. Et af skiltene kan ses på et billede herunder.

Vi blev kørt rundt i området i en minibus. Historierne fik vi af Sheefaa, 25 år, der har oplevet sin bedstefar få vist nok over 300 års fængsel, men blev benådet ved en fangeudvekslingsaftale. Hun har også onkler, der har siddet fængslet for at nægte at adlyde knægtelse af frihedsrettigheder. Hun er i øvrigt under uddannelse som advokat og er, på vegne af organisationen, i gang med at føre en sag mod staten Israel om ødelæggelse af vandressourcerne.

Sheefaa (det første billede herunder) kalder Israels handlinger i Golan "clever occupation" i modsætning til Vestbreddens "violent occupation".

Vi erfarede, at indbyggerne i Golan, fordi stedet er underlagt Israelsk lov, får gratis lægehjælp, og i øvrigt har en højere levestandard, end de ville have haft som syriske statsborgere. Men de har ikke frit pas og kan derfor ikke rejse frit. Så det er en betinget og meget problematisk frihed, som de har.

Vi overnattede i øvrigt to nætter i organisationen Golan for Development's højhus i Majdal Chams. Der er her, Sheefaa arbejder. Det er også her, der er vuggestue og et minisygehus med skadestue og enkelte operationsstuer.

I Majdal Champs var der en udstilling i en af sidegaderne. Derfra stammer de abstrakte billeder herunder.

Startside | Beirut | Baalbeck | Damaskus | Golan | Vestbredden | Jerusalem

Dette Websted blev sidst opdateret 18. august 2011