Frihed er muligheden for i en given kontekst at kunne handle anderledes

Under en rejse i Indien oplevede vi en fattig bonde, der gik bag ved en plov, der var trukket af et oksespand. I nærheden så vi også traktorer. Der var altså nogle bønder, der var mere formuende og derfor kunne være mere effektive.

Den teknologiske udvikling har givet os mere frihed. Vi behøver ikke længere at gå i marken hele dagen for at tjene til føden. Vi har fritiden og dermed frihed. Vi kan selv bestemme, hvad vi bruger tiden til.

Landarbejderen har brug for at hvile og spise, når han ikke er i marken. Måske har han et fjernsyn hjemme i den lerklinede hytte. Der er nu ikke nogen antenne eller parabol at se på billedet. Til gengæld er der heller ingen stress.

Gennemsnitslevealderen i Indien er 64 år (2001). I Danmark er den 77. Forskellen er ikke mindst begrundet i befolkningens generelle sundhedstilstand, f.eks. den fysiske slitage.

Livskvaliteten udspringer af de fysiske forhold, som kan være materielle, teknologiske og den kropslige belastning, som arbejdet medfører. Hvis man er født og opvokset i en indisk landarbejderfamilie, er udsigten til uddannelse og et andet job ikke særlig stor.

Vi regner med, at lande som Indien med tiden kommer op på det samme teknologiske niveau som os, på samme måde som det et sket i alle de industrialiserede lande. Det vil medføre en række forbedringer.

I Indien besøgte vi også et antal storbyer. I gaderne lå der drenge og sov. I dagtimerne kørte de med rickshaws. Det var de samme vogne, som de sov i om natten. Andre børn sov på stativer, eller hvad der nu fandtes. De havde ikke andre ejendele, end hvad de stod og sov i.

I byerne vrimler det med mennesker. De seneste undersøgelser viser, at mere end halvdelen af Jordens befolkning bor i storbyer. Forureningen er massiv, så det er ubehageligt at være der i myldretiden. Man kan sagtens forestille sig, hvilke konsekvenser det får på lungerne på de unge mennesker, der er tvunget til altid at være der.

I det sidste tilfælde er der ikke udsigt til en forbedring i levevilkår. Selv om det er sandsynligt, at det ad åre bliver muligt at nedbringe forureningen gennem teknologiske forbedringer, vil det ikke gavne de drenge, der i dag lever i gaderne.

De drenge, som er heldige at have et arbejde med rickshaws, får derigennem til livets opretholdelse, som er mad og drikke. Der er andre, som ikke er så heldige. Derfor er tiggeriet omfattende. Som besøgende er man nødt til at kunne sige nej, også fordi noget af tiggeriet er organiseret. Det er i øvrigt ikke svært at forestille sig, hvordan byudviklingen skaber drengebander og anden kriminalitet, men også prostitution for de unge piger.

Der findes ikke nogen reel frihed for de involverede, som fødes ind i de – for os at se – uanstændige forhold. De vedligeholdes af hinduismen, som opfatter de socialt dårligst stillede som pariaer, der selv er skyld i deres skæbne, som kun kan overvindes ved egen hjælp, altså ved gode gerninger – god karma.

...

Læs videre om Frihedens Begrænsninger

Læs videre om Frihedens Muligheder

Dette Websted blev sidst opdateret 28. september 2010