Mange former for gurudyrkelse eller religion tager afsæt i en sådan ufri ring af tolkning. Det kan godt være, at sekten lover guld og grønne skove, frihed, frigørelse m.m., men der er tit en skjult dagsorden for disciplene, som kun langsomt bliver tydeligt i form at underlige regler og ritualer. Vi har set det med Tvind-imperiet, med Scientology, men de er ikke de eneste. Lederen overtager langsomt, næsten umærkeligt rollen som en dominerende gud.
Der findes kristne, der praktiserer næstekærligheden, men også mennesker med en helt anden livsindstilling, bl.a. med en spirituel tilgang til livet. Her er ringen den form, der tager imod, som repræsenterer tolerance, men som også indgyder respekt, undertiden dyb respekt. Man kan mærke, at de tror på det, de siger, at de næsten har en direkte forbindelse til Vorherre, eller til en anden form for noget guddommeligt.