Damaskus

17/12/11

Startside
Op
Nationalmuseet
Den gamle bydel
Det Danske Institut

 

Vi overnattede to nætter på Sct. Pauls kloster og en nat på Hotel Spain i Damaskus.

Sct. Paul er bygget til minde om Paulus omvendelse fra at være jøden Saulus, der forfulgte de kristne, til den jødekristne Paulus, som blev en afgørende person i forbindelse med kristendommens udbredelse, ikke mindst p.g.a. sine breve fra midten af det første århundrede.

Efter den første nat var vi på sightseeing i Damaskus til fods. Det var Jesper Berg ©, der viste os rundt og fortalte. Først blev vi kørt i taxa ud Det nye Centrum, som er etableret af Bath partiet, som er sekulært. Pladsen er omgivet af Operahuset, radiohuset og en uddannelsesinstitution, desuden nogle regeringskontorer, men ingen reliøse bygninger. Der er absolut ingen folkelighed. Det oser langt væk af et socialistisk diktatur. Vi måtte ikke fotografere.

Bycentrum nummer to blev etableret i 1800-tallet. Her ligger der en moské, og her forsøges industialismens landvindinger integreret i en muslimsk kontekst. Bl.a. muliggjorde telegrafens opfindelse en hutigere forbindelse til Mekka.

Det ældste bycentrum ligger inde ved Umayyade moskeen, som er den folkelige plads i den gamle bydel. Her spillede religionen en helt afgørende rolle ved magtudøvelsen.

Hvis statsmagten ikke bryder sig om befolkningens stemme, kan den vælge religionen. Dette argument har også været brugt i nyere tid, hvor man netop ikke ønsker den fri meningsudveksling.

Det var en meget spændende tur, som Jesper Berg førte os på, samtidig med at han fortalte historien med nogle indfaldsvinkler, som han selv har grublet over. For eksempel har paradis, forstået som det sted, statsmagten har orienteret sig mod, været Istanbul under det Osmanniske Rige, og tidligere Mekka og Medina. 

Undervejs så vi eksempler på egyptisk påvirkning af bybilledet, indtil egypterne efter Nasser meget korporligt blev smidt ud af landet.

Vi var inde at få Cafe Latte i en hypermoderne bygning, som nogle rigmænd fra Saudi Arabien har bygget. Den ligger tæt ved Hotel Four Seasons, et 5-stjernet hotel, der er en del af det saudiarabiske byggeprojekt. Hvor vi sad, var der fladskærme overalt med konstant musik fra de hotteste arabiske popstjerner. I dette rum lever man, som om omverden ikke eksisterer.

Dagen efter den imponerende rundvisning, der sluttede af med et overdådigt måltid, mødtes vi alle i Jespers og Danas lejlighed. Hun fortalte om kvindernes situation i Syrien, som meget kort kan beskrives ved undertrykkelse. Piger kan blive gift som 13 årige, drenge som 15 årige.

Kvinder er meget dårligt stillet juridisk. Ved voldtægt kan manden klare frisag ved at gifte sig med hende.

Ære er et grundlæggende retsbegreb i Syrien. Derfor forekommer der stadig æresdrab. Sharialoven er personlig og regnes af mange for vigtigere end den statslige jura.

Startside | Beirut | Baalbeck | Damaskus | Golan | Vestbredden | Jerusalem

Dette Websted blev sidst opdateret 29. august 2011