Beirut

17/12/11

Vi boede to nætter på hotel Mayflower, men var kun i Beirut en dag, idet vi ankom sent om natten og kørte tidligt efter den anden overnatning.

Alligevel nåede vi at gå rundt i byen og at høre om situationen i Libanon af Lasse Ellegaard.

"Libanon er et arrangement, ikke et land" begynder han polemisk sit foredrag. Der er 17 forskellige sekter i landet, 12 kristne, 4 muslimske og et par jødiske. Der er fælles flag og mønt, og det er aftalt, at præsidenten er kristen, parlamentsformanden muslim.

Libanon blev af franskmændene etableret som en stat i 1920.

Der er i dag to fløje i libanesisk politik, hvor den ene daterer sig den 14. marts. Det var den dag i 2005, hvor Hariri sammen med et følge blev sprængt i stumper og stykker, efterladende sig et stort krater i vejen. Vi gik forbi stedet, hvor bygningerne stadigvæk er beskadigede. Der er lavet et monument på stedet. En urskive herpå viser 12⁵⁵, tidspunktet for attentatet. Hariri var rigmand og var i gang med at opbygge landet. Han var vestligt orienteret. Billederne i 5. række herunder viser statue af Hariri og en af de ødelagte bygninger fra attentatet.

Den anden fløj daterer sig 8. marts, efter en støttedemonstration af Hizbollah. Denne organisation er "en stat i staten". Den arbejder ud fra sin egen dagsorden og anerkender ikke de autoriserede magtorganer. Hizbollah har eget militær, eget sundhedssystem, egen regering og egen politistyrke.

Der var borgerkrig i Libanon 1975-1990, hvor mere end 100.000 blev dræbt. Det nederste billede på siden er noget af det eneste synlige, der er tilbage fra Borgerkrigen. Det er den sønderskudte biograf, der med sin særlige form stadig er genstand for diskussion med hensyn til bevaringsværdighed.

I dag er Beirut materielt og økonomisk på vej mod tidligere tiders storhed, da det blev kaldt Middelhavets Perle. Omfanget af nybyggeri er meget omfattende. Vi har kun set noget lignende, da vi besøgte Berlin i 2002.

Libaneserne har ingen naturlige ressourcer, men er dygtige til handel, men også kirurgi. "Kun Rio de Janeiro slår Libanon med hensyn til plastiske operationer".

Men materiel udvikling kan ikke fortrænge spændingerne. Da vi var i landet, ventede mange på udfaldet af en undersøgelse, der ville vise, at det var Hizbollah og ikke som tidligere antaget syrerne, der stod bag attentatet mod Hariri.

Forholdet til landet mod syd er som i de andre arabiske lande problematisk. Navnet Israel anvendes ikke, men i stedet f.eks. "Den zionistiske konglomerat".