Livets tragiske stilstand på trods at intentioner om det modsatte

Kronologis udvikler flirter sig af og til til faste forhold, relationer. Det er egentlig ligesom sædceller og ægceller, der også i ganske få tilfælde finder sammen i en zygote.

Zygoten udvikler sig til et foster, som senere bliver til et levende væsen, der skal klare sig ude i den virkelige verden.

Flirten materialiserer sig også en sjælden gang i noget fysisk, i form af et parforhold, måske et ægteskab. Her er det ønskeligt, at noget af fleksibiliteten bibeholdes, modsat hvad der ofte sker, når samværet stivner og skrumper ind.

Vi så noget tilsvarende under ungdomsoprøret, hvor ideerne sprudlede og udviklede sig psykedelisk i mange forskellige retninger. Der findes stadig konstruktive elementer og ideer fra dengang, men hovedparten af oprøret er stivnet i normsystemer, profithensyn, populisme eller misbrug. Det har været trist at opleve for personer, der var fascineret af det oprindelige sprudlende liv.

Min intention er at fremkalde det oprindelige grundlag for at kunne leve livet på dets egne betingelser, med den lidet opmuntrende oplevelse, at nutiden ikke interesserer sig synderligt for sagen, forstået som en grundlæggende frigørelse. Men jeg ved, at jeg har fat i nogle brugbare metoder.

I dag kalder man det for spirituel udvikling, eller der opstår nyt organisationsorienterede begreber, der skal fremme medarbejdertilfredsheden. Uanset navn er der en tendens til, at bevægelserne lukker sig i en ramme af selvgodhed, og dybest set ikke kommer ud over sig selv, ud over at score kassen. Som at tisse i bukserne.

Det er muligt, at jeg fornærmer nogen, men så er det fordi det er nødvendigt.