Vi rejste i den sydlige del af Peru. Kort fortalt var vi i Lima, da vi var længst mod nord, og i La Paz, da vi var længst mod syd. I See the World-regi var vi hele tiden oppe i Andesbjergene. Længst mod nord nåede vi til Macchu Picchu, hvor Cuzco ligger en smule mod sydøst på kortet. Da vi var 5 af sted, gik rejsen først med fly fra Cuzco til Lima, og derfra ned langs Stillehavskysten, indtil vi igen kørte op i bjergene ved Arequipa.

Stig har været med i "See the World"-projektet helt fra begyndelsen. Han har således rejst meget med unge mennesker. Han har været journalist for Jyllands-Posten i en årrække og skriver nu bl.a. for Information. Han er god til logistik, også i lande, hvor en aftale ikke altid en aftale.

Her er vi i et pas under vandreturen på 39 km på Inkastien. Gruppen var samlet, indtil vi efter at have været på Macchu Picchu tog afsked med hinanden i Cuzco. De 8 tog tilbage til La Paz for at rejse hjem. To tog ind i junglen (Amazonen), og vi var 5, der tog ud til Stillehavskysten.

Ejvind, Anette, Birgitte, Arne og Lene hedder vi. Dagene i Pisco var klart de bedste, hvad angår fysiske faciliteter og nattesøvn.

De følgende nætter fik vi ikke meget søvn. To af nætterne sov vi i en bus. Men vi havde på trods af søvnmangel og fysiske anstrengelser nogle meget spændende dage sammen.

Cuzco ligger i en dal og var inkaernes valg af hovedstad. Deres militære force lå på landjorden, og agerbrug var de særlig dygtige til.

Modellen kan ses på Nationalmuseet i Lima.

På Nationalmuseet i Lima er der en model af Macchu Picchu, som først og fremmest viser beliggenheden i et bjergrigt og utilgængeligt område, i øvrigt meget tæt ved Amazoneområdet.

En væsentlig årsag til Inkarigets udbredelse og succes var stisystemet, der altid blev udbygget efter nye erobringer. Stierne blev bygget mellem byerne og helt ud i rigets afkroge. De muliggjorde hurtig information, idet soldater blev posteret med jævne mellemrum. Der var altid en frisk soldat til at overtage, når der skulle løbes videre. Som billedet viser, kunne terrænet være meget krævende. Det er den oprindelige inkasti, som vi går på på vej mod Macchu Picchu.

Inkaerne havde ikke noget skriftsprog. Når de havde erobret nyt område, skyndte de sig at destruere eventuelle skriftlige overleveringer. På samme måde forbød de den lokale religion og satte inkaernes i stedet. Her er inkaen en inkarnation af solen, og inkaen er almægtig i beslutninger.

På det administrative plan mener man at benyttet et særligt snorsystem med knuder og andet til at håndtere informationer om afgrøder o.l.

Før spanierne kom til Sydamerika, kendte indianerne ikke til heste som husdyr. Hjulet var ikke opfundet, og man kendte ikke til jern til at lave redskaber af. Derimod blev lamaet brugt til at bære mindre byrder. Ulden kunne anvendes til tøj og kødet til at spise. Her græsser et lama ved ruinerne ved Macchu Picchu og er derved med til at holde græsset nede.

Personen på billedet er klædt ud som en inka og står foran den berømte 12-kantede sten i Cuzco.

Turen gik fra Kastrup til Heathow, derfra til Miami, og efter 5 timers ventetid til La Paz

I alt var vi 36 timer undervejs.