Koordinatsystem

Først en lille tur rundt i cirklen for at demonstrere anvendelsen

Da jeg skrev det første manuskript på baggrund af min oplevelse af 4-delingen som et nyt tænkeværktøj, sluttede jeg med denne figur, som skulle danne udgangspunkt for den kommende bog. Intentionen er at vise, at livet kan leves og erkendes gennem en helt naturlig tilgang. Der er intet hokuspokus. Der er ikke en paulinsk terminologi, der lader verden være defineret ved Satans værk, hvor den eneste frelse er omvendelsen. Der er livet, der ganske vist kan blokeres på utallige måder, men som også lader sig forstå som noget smukt i sig selv.

Men for at forstå det må man som person gøre op med en indbygget dovenskab. Man skal indstille sig på livet som en mulighed, der til stadighed er til stede. Man kan ikke være ligegyldig og på samme tid betydningsfuld. Det betydningsfulde består i oplevelsen og viljen til at være til, at gøre sig gældende, at gøre brug af sig selv, at lade livet komme til.

Man kan heller ikke være propfyldt af normer og på samme tid receptiv, eller af komplekser og være åben. Så nogle mennesker behøver helt sikkert andre til at provokere, måske som terapeuter, fordi der ikke eksisterer et naturligt udgangspunkt.

Måske har man hidtil været forhindret i at være sig selv. Årsagen kan være kulturelt begrundet, eller begrundet i en ondsindet person, måske en forælder. Alle har brug for gode relationer. Nogle udvikler sig på trods. Nogle har ikke andre forhåndenværende muligheder. Uanset betingelser er man nødt til at tage udgangspunkt i sin helt konkrete situation.

Figuren viser følelser som den ene akse og forestilling eller fantasi som den anden. Det viser en verden, der kan udvikles ved at ville noget, og med det udgangspunkt handle, prøve at forstå (præcision) og efterfølgende at være åben i forhold til realiteten. Realiteten kan meget vel være den utilfredsstillende situation, som man gerne vil ud af. Det er vigtigt ikke at være ensidig. Det er bedre gennem små skridt at opnå en lille erkendelse, og lidt efter lidt at blive dus med en bedre måde at gøre tingene på, svarende til cirkelbevægelsen.

Cirkelbevægelsen handler om en udvikling i flere retninger. Man skal ville noget for at komme ud at starthullerne. Så skal man gøre et eller andet. Det hjælper ikke noget at blive ved med at tænke på, hvad man kunne eller skulle have gjort. Så skal man på baggrund af nogle konkrete handlinger gøre sig klart, hvad der skete, hvad man opnåede. Hvis man blev klogere, må der kunne sættes ord på. Endelig må man åbne sig over for de nye muligheder, som tilværelsen byder, eller åbne sig over for den person, som hidtil har været en hæmsko. Det vil kunne fremprovokere en ny vilje, eller en stærkere vilje og så videre. Kun ved at bevæge sig i flere retninger udvider man sit repertoire og kommer videre. Det er ikke nok at handle, eller at tænke, eller at være åben, eller at manifestere en vilje. Der skal koordination til.

Ekstremerne eller de ensidige kender vi alle, de som kun bevæger sig i én retning: fanatikeren (handling), teoretikeren eller nørden (præcision), den altid vægelsindede eller fantasten (åbenhed), den hensynsløst selviske eller stædige (vilje).
 

En anden måde er at tage udgangspunkt i en verden af ignoranter, forstået som en generel modvilje mod at tilegne sig en ny tænkemåde. Det er, om jeg så må sige, muren til venstre.

Viljen er at forsøge at formulere den nye logik.

Handlingen er at forsøge at udgive et manuskript, alternativt at lave en hjemmeside.

Igennem et længere forløb præciseres de nye tanker i mange forskellige sammenhænge.

Cirkelslutningen er samtidig en oplevelse af, at selv om nogle skulle tilegne sig et eller andet, går det i et større perspektiv umådelig langsomt.

Viljen er, på trods af omverdenens manglende respons, at fortsætte.

Handlingen er næste gang at angribe nye felter begrebsligt.

På trods af trægheden dukker der regelmæssigt ny erkendelse og nye sammenhænge op.

Og verden forandrer sig trods alt, hvad den jo gør under alle omstændigheder.

Ny erkendelse vil betyde, at mennesker bliver klogere, og verden bliver et bedre sted at leve.

Jeg er bekendt med, at jeg er provokerende og ukonventionel, men altid med det formål at skubbe til en fastlåst position, for at få andre til at iagttage livet alternativt.

Mit ønske er at flytte så meget hos den provokerede, at det naturlige udgangspunkt bliver synligt, at andre får lyst til at prøve det.

Fordi det naturlige udgangspunkt er væsentligt og værdifuldt.

Jeg er langt fra den første, der insisterer på at være sig selv, at tage udgangspunkt i livet selv. Men jeg præsenterer det sammen med en helhedsorienteret tænkemåde, der ikke hænger fast i en tradition eller en autoritet. Det er nyt, og måske derfor er det vanskeligt at få nogen til at være med på en lytter - kombineret med min erfaring gennem mange års refleksion: at meget få gider ulejlige sig derud, hvor de skal tænke og handle selv. Det er ikke bare et spørgsmål om at turde. Det er pionererne, der gør forskellen i erkendelse og nytænkning. De har ofte været miskendt af deres samtid, for så efter mange år at få tildelt en ligegyldig heltestatus.

Livet er en læreproces, hvor vi til stadighed har mulighed for at blive klogere. Vi kan nok ikke undgå at begå fejl, men har til gengæld muligheden for at erkende dem, at finde ud af, hvad vi gør forkert, og næste gang gøre det lidt bedre.

På den måde manøvrerer vi mod en stadig bedre måde at handle på. Med korrektionerne har vi mulighed for at blive gladere mennesker, at lade være med at gentage de samme dumme fejl. Det kræver dog, at vi er villige til at indse og ændre vores adfærd.

Nogle mennesker bliver syge, fordi de gentager sig selv i et destruktivt forløb. Det kan være nedarvet, kulturelt betinget. Det kan være normstyret af de aktuelle omgivelser. Det kan være forårsaget af afledte virkninger, når der indtages mad, der af industrien proppes med kemi, som ingen i virkeligheden forstår omfanget af.

Mange læreprocesser forudsætter en konstant årvågenhed, som kan være erkendelse på en stille og rolig måde, hvor man lidt efter lidt justerer sin handlemåde, sit adfærdsmønster.

Nogle gange kræves en mere radikal ændring, f.eks. ved truslen om en livsstilssygdom, hvor blodprøver afslører en for høj værdi. Men hvad nu hvis man som menneske kunne reagere tilpas tidligt, så den dårlige vane ikke udvikler sig til sygdom, som kræver et mere drastisk indgreb?