Et forsøg på at skille ordene ad eller at forklare dem lidt bedre

Hvad jeg håbede på i 1979, var at der kunne etableres et forum, hvor interesserede ville deltage, med henblik på samtale. Det ville give mulighed for at forfølge ordene, forudsat at deltagerne samtidig var indstillede på på at rette blikket mod sig selv.

Det blev i stedet en larmende tavshed, med undtagelse af nogle få kritiske og nogle få positive kommentarer.

Dilemmaet ved den manglende dialog er, at ord afløser ord, uden at der er indhold bag. Det kan sammenlignes med, at barnet ligger i en kravlegård og får at vide, hvordan det skal kravle og siden gå, men uden at prøve det selv. Virker det ikke skørt?