Den kropslige forankring i de to punkter, hvor spiralen lodret krydser cirklen, er helt sikkert halsen foroven og anus forneden, stemmen og vejrtrækningen foroven og lukkemusklen, ubehaget forneden. Artikulationen er med til at give os til kende og at udtrykke, evt. afgrænse os over for omverdenen, mens ubehag er mere usprogligt af væsen, selv om det jo også kan udtrykkes med både lyd og lugt, men altid unuanceret, eller også bruges området til en kontant afvisning. (”Luk røven!” ”Sluk for det lort!” ”Bullshit!”).
Som alternativ til anus er det rimeligt at nævne kønsåbningen forneden. De to er som bekendt placeret meget
tæt ved hinanden, hos kvinden. Det er herigennem, det nye liv kommer til
verden, og med det kærlighedens videreførelse i et nyt slægtled.
Foroven, i halsregionen, er der tilsvarende formuleringen af nye muligheder som et alternativ til en fjendtlig attitude i form af en rigid og hårdnakket artikulation af tekst eller lyde med undertrykkelse eller underkendelse som formål.
Med den mere positive tilgang ændres formerne uden
for cirklen dermed også til en mere positiv holdning til mig selv og til
andre mennesker.
Når jeg alligevel holder fast ved begreberne "fjender" og "selvhad" i figuren i afsnittet ”Den mentale ring” er det historisk betinget, men også set i forhold til nutiden, med huse, hvor man forskanser sig, og den manglende åbenhed, som er mere reglen end undtagelsen i samfundet eller vores del af verden. Og verden kan ofte være fjendtlig, mere end man selv ønsker eller er årsag til. Derfor er det nødvendigt at kunne forskanse sig.
I vores kognitive, hjernefokuserede tidsalder er mit
fokus på organerne i midten af kroppen nok ikke særligt populært.
Kærligheden finder sted i kroppen, ikke specifikt i hjernen, påstår jeg.
Jeg er langt fra den eneste. Jeg anerkender naturligvis, at hjernen er det
aktive organ i forbindelse med bevidsthed og registrering af begivenheder,
og at den også er speciel, når vi skal forklare, hvordan vi afgørende
adskiller os fra dyrene. Og at vi oven i købet kan registrere og
lokalisere forskellige følelsestilstande i hjernen.
Men den kropslige forankring skal vi lære at forstå og håndtere. En af mulighederne er den tantriske tilgang. Skal vi forstå kroppen, ud over den latinske terminologi og pilleordinering ved smerter og mangel på lykke, skal vi ikke sidde ved et skrivebord. Vi skal ud at opleve kroppen, og det kan være spændende, skulle jeg hilse at sige.
Det lyder måske lidt søgt, men albuerne ude i siden af figuren, der også krydser cirklen, kan være noget med at bruge albuerne, at skaffe sig albuerum, at manifestere os over for en måske fjendtlig omverden, historisk at forsvare sig med armenes rå muskelkraft. Det er også hænders og armenes muskelkraft, der forarbejder naturen, eller som virker i de produktionsprocesser, der ikke efterfølgende er blevet automatiseret.
Ude i siderne forneden i figuren er så de bevægelige knæled, som er uundværlige, når noget skal flyttes fra et sted til et andet, når føden skal bringes hjem fra marken eller fra supermarkedet. Søgt måske, men hvorfor ikke lade fantasien få plads? Det er også benene, knæene, der bruges, når vi skal stå fast, eller når vi skal flygte over stok og sten.