Moral er når jeg er den aktive og dominerende. Moral kan også være noget selvudslettende, hvor jeg fylder alt for meget til at kunne lukke verden ind.
Etik er når jeg giver plads til andre, den anden, en anden, til dig.
Moralen tager udgangspunkt i mit syn på verden, hvad enten jeg er en person, et land eller et olieselskab, der vil bore efter olie ved Nordpolen. Jeg har et billede af mig selv, som er min måde at fremstå på, min sandhed om mig selv. Billedet kan være rigtigt eller forkert. Det afgørende er min måde at dechifrere kendsgerninger, min evne til gennemsigtighed. Er jeg inkarneret egoist, lytter jeg ikke til andre, og slet ikke kritiske røster. Jo mere fastlåst, jo flere kategoriske udsagn om andre. Jeg vil i grove tilfælde alene beskæftige mig med rygklappere, og vil måske selv blandt denne gruppe være paranoid, for gør de det for min skyld eller for egen vindings skyld?
Der findes gud ske lov mennesker, der lytter til deres omgivelser, som ikke bare ser fjendebilleder i den omkringliggende verden, som i deres adgang til verden tilstræber ærlighed.
Den globale krise skyldes for en stor del, at der ikke er tilstrækkelig overensstemmelse mellem de handlinger, som kapitalstærke kræfter sætter i gang, og den effekt, som de har, ofte på uskyldige, og ikke mindst langsigtet, hvor der ikke findes en tilstrækkelig beskyttende lovgivning.
Moralen udtrykker sig her gennem en hensynsløs adfærd, men kunne lige så godt være ansvarlighed, i erkendelse af, at der findes endog meget store globale udfordringer, som vi er de eneste til at løse.
Etikken tager fat et andet sted, i min måde at møde andre mennesker på. Det er ikke skuldrene og albuerne, men hænderne og min indføling, som jeg anvender.
Den etiske udfordring er, når et du kommer ind. Figurligt er det den vandrette bevægelse fra venstre mod højre. Fra tv-udsendelser ved vi, hvordan det første blik kan være afgørende, hvordan påklædning og tale kan gøre udslaget, når f.eks. en gruppe kvinder skal forholde sig til en mand, en potentiel kæreste. Der knytter sig ofte kategoriske udsagn til valget eller fravalget af den rette. Det kan handle om frisure, attitude, beskæftigelse og meget andet. Dybest set handler det om, at vedkommende skal bekræfte eller afkræfte mit eget billede af verden. Jeg er egentlig ikke særlig åbne, men vil til gengæld gerne have et modspil, noget komplementært. Vi skal kunne spille op til hinanden. Han eller hun må gerne overraske mig, tage mig på sengen.
Det etiske handler om det normsystem, vi har som et beredskab, versus vores åbenhed mod den anden som en ny person. Er vi indstillet på at mødes og at lære noget af hinanden, eller er der kun plads til det, som vi på forhånd har givet os selv lov til, måske fordi vi har et panser af ritualer og normer?