Cuba  

17/12/11

Startside
Havanna
Trinidad
Santiago de Cuba
Andre Cubabilleder

Vi var på Cuba 8 døgn fra den 4. til den 12. februar 2008. Turleder var ligesom i 2005 til Sydamerika Stig Matthiesen. Denne gang var vi en gruppe på 17, hvor flere var gengangere fra tidligere ture, men hvor 7 personer (deraf 3 par) var nye ansigter for de fleste af os.

"Cuba er ikke et sted, man tager hen. Cuba er en tilstand!" har Stig udtrykt, og vi må give ham ret. Rom og cigarer hører til, samtidig med at verden næsten står stille i forhold til verden udenfor. De fotografiske motiver er talrige. Der er amerikanske biler fra 1950'erne, bygninger i spansk byggestil fra kolonitiden. Men også befolkningen er et interessant møde. Der er efterkommere af de spanske conquistadorer og af de sorte fra Afrika, der blev bragt til Amerika som slaver. Der er ikke mange reminiscenser af den oprindelige indianerbefolkning, som enten blev slået ihjel, eller som blev offer for manglende modstandskraft mod de sygdomme, som europæerne bragte med sig.

Cuba er i den grad præget af Castro-tiden, der begyndte i 1959, og som logisk set er på vej til noget andet, idet Fidel er syg, og broderen Raúl har overtaget kontrollen, men på lånt tid. Ingen ved, hvad der vil ske, når de to eller den ene falder væk. Castro-styret har medført en socialistisk økonomi og en gennemgribende reform af uddannelse og hospitalsvæsen.

Til de negative elementer hører en næsten altomfattende censur og kontrol, som vi oplevede flere eksempler på, og som på mange måder virker meget paradoksalt, når man tager udgangspunkt i idégrundlaget. Desuden er der forhold, der peger på en mærkbar forringelse af undervisning og sundhedssektoren gennem de senere år. Paradokserne understøttes af de utallige slogans, der findes på plakater eller malerier eller skilte utallige steder i byerne og ude på landet, kombineret med viden om, at det slet ikke forholder sig som beskrevet.

Stig Matthiesen er i dag journalist på Weekendavisen. I 2004 var han meget tæt på at få et interview med Fidel Castro. Det er i øvrigt hans 6. besøg på Cuba.

Vi var alle 17 med på en klippetop under en bjergvandring uden for Santiago de Cuba.

Helga og Stig i samtale under turen op i bjergene.

Hemingway var en hyppig gæst på Cuba. Teksten hænger på en bar i Havana.

Dette motiv fandt jeg på et museum. Der var ingen tekst ved billedet, heller ikke postkort eller bøger om emnet. Fotografering var forbudt.

Faldefærdige huse ses meget ofte i byerne på Cuba. Her bliver en mur støttet af et stativ, sandsynligvis for at istandsætte det. Trinidad.

"At gøre er den bedste måde at sige på." Skrevet på en carport i Santiago de Cuba.

"Naturen er liv og sundhed. Lad os alle passe på planterne!" Fundet i Havana på en gåtur.

Der står bl.a. "Revolution er at ændre det, der bør ændres" og "Revolution er lighed og frihed". Placering ved et landbrugskollektiv.

Verdens tag | Nepal | Indien | Peru | Vietnam | Cuba | Mellemøsten | Egypten | Europa | Diasshows

Dette Websted blev sidst opdateret 18. november 2011