Vi blev i Cuba vidne til den noget specielle form for socialisme eller kommunisme, som Fidel Castro har opbygget, og som indeholder censur, fængsling af anderledes tænkende og et kontrolsystem, der er nærmest altomfattende, og som er en forudsætning for at kunne bevare et diktatur.

Den mest præcise kritik har jeg fundet i "Kuba" af Thomas Gustavsson, der citerer Che Guevaras barnebarn Canek Guevara (2004):

Situationen i Cuba forværres af at det drejer sig om et "venstreregime", som er udsprunget af en meget bred og sammensat civil og militær bevægelse. Kriminaliseringen af uligheder har intet at gøre med frihed.. Forfølgelsen af homoseksuelle, hippier, selvstændigt tænkende, fagforeningsfolk, digtere (afvigere af alle slags) minder i alt for høj grad om det, man selv bekæmpede. Koncentrationen af magt i hænderne på et fåtal kan heller ikke regnes til de frihedsidealer, som revolutionen lovede. Endnu mindre den permanente overvågning af medborgerne og forbuddet mod alle sammenslutninger uden for statens kontrol.