At være

Arne Frost 1979

Højresiden indeholder en tidsdimension, henter noget i fortiden og vender sig i øjeblikket mod fremtiden, bl.a. udtrykt af Søren Kierkegaard:

"Haabet er en dejlig Pige, der smutter bort mellem Hænderne; Erindringen er en skjøn gammel Kone, som man dog aldrig er tjent med i Øjeblikket; Gjentagelsen er en elsket Hustrue, man aldrig bliver kjed af; thi det er kun det Nye, man bliver kjed af ... Den, der blot vil haabe, han er feig; den der blot vil erindre, han er vellystig; men den, der vil Gjentagelsen. han er en Mand, og jo fyndigere han har vidst at gjøre sig den klar, desto dybere Menneske er han" (fra Gjentagelsen).

Ser man bort fra den specielle sprogbrug og begrebsverden er det tydeligt, at både håb, tro, kærlighed og viden alle henter noget fra den kendte fortid og indebærer en særlig holdning over for en ukendt fremtid. Begrebet urokkelig knyttes undertiden til disse former: "Jeg ved!" "Jeg tror!" Deres modsætninger, som også henter erfaring fra fortiden og næsten forskanser sig mod fremtiden, er frygt, angst, trods og djævelskab.

Den personlige attitude på de bestemte niveauer indeholder alle en relation i form af respekt eller mangel på samme, værd(sættelse), tillid og lid eller hengivelse eller fravær af samme. Hvor synlig er jeg? eller er jeg bare fraværende? Eller er jeg ligefrem til stede i form af en negativ, misbilligende attitude?

Venstresiden indeholder ikke på samme måde en tidsdimension. Selvfølgelig er det fænomener, som finder sted på et tidspunkt, men tiden er som sådan irrelevant. Rummet er langt vigtigere, at der er plads til at manifestere sig, eller at udfolde sig. Det er bevægelse, hvad enten den er stille eller voldsom. Der er manifestation. Der kan også være en oplevelse af noget skønt eller noget ubehageligt.

Vil jeg tillade det? Vil jeg være åben? Nogle gange skal jeg lytte og bruge hele mit repertoire for at kunne takle det. Min position er et sted i skemaets højreside.

Fænomenerne er der uanset min attitude. Men har jeg overskuddet, er der mulighed for at håndtere dem, eventuelt at transformere dem, idet de kan være uhensigtsmæssige, ligefrem ødelæggende.

Hvis der er mulighed for at takle fænomenerne i deres positiv form, er det altid at foretrække. Det er jeg ikke altid selv herre over, og ingen undgår mere trælse oplevelser og negative former. Jeg kan gøre ganske meget selv for at være med sig at bestemme, hvordan livet skal udtrykke sig. Jeg kan sågar selv opsøge det.